Hvor er kaffen bedst?

Er det godt eller skidt at blive i samme virksomhed i mange år?

Er det godt eller skidt at blive i samme virksomhed i mange år?

I IT-branchen går det stærkt, og for nogen går det ofte alt for stærkt. Mens det for andre er ”tryggest” og rarest at blive i det kendte og beholde jobbet i årevis, hvor man er ”the go to person” som ved alt, lige fra hvor den bedste kaffe hentes, til komplekse faglige problemstillinger, og hvordan infrastrukturen eller koden er ned i mindste detalje. Det er ofte medarbejdere med lange ansættelsesforhold, som er mest i tvivl om egen værdi på markedet.

Det er ikke noget man siger højt til ret mange, og man ved jo også hvad man har…. Men man tænker ofte, kan jeg noget andre steder end her? Har jeg noget at byde på andre steder, skal jeg starte helt fra ”bunden” og opbygge tillid hos nye kollegaer? Hvor hurtigt får jeg respekten for hvad jeg kan?

Det er helt naturligt at have de tanker, og vi møder dem ofte hos folk som har siddet 5 år + i et job eller bare samme virksomhed. Man er lidt træt af man ikke udvikler sig nævneværdigt, omvendt har man status og alle kender én, og man ved det meste og er blevet en af ”nøglemedarbejderne” det er trygt her og nu, men også ofte utilfredsstillende, og skræmmende hvis nu udviklingen løber fra én.

Trænger du til en snak om din karriere generelt? – så er vi både diskrete og har stor viden om IT-branchen, hvor vi ærligt og sagligt kan rådgive dig om dine muligheder – også hvis du skal blive hvor du er, eller hvis du først skal kigge videre om nogle år.

Mette Møller Simonsen

Mette Møller Simonsen

CEO

Telefon: +45 24 86 46 46
E-mail: mette@timework.dk