Erfaren Business Central Udvikler

Er du en erfaren Business Central (eller NAV-) udvikler, der trænger til faglige udfordringer? – og vil du være bedst på Business Central! Vil du arbejde i en virksomhed, hvor integrationsløsninger og nyeste teknologier er i højsædet – med en 4-dages arbejdsuge til fuld løn?

Vi har brug for endnu en erfaren Business Central (eller NAV-) udvikler til udvikling og opgradering af kundeløsninger og vores produkter. Og selvfølgelig udvikler vi kun nye produkter og nye kundeløsninger på Business Central-platformen som Extensions og som Apps. Som udvikler i VisionPeople vil du også få mulighed for at arbejde med integrations- og webløsninger (kodet i .NET/C#).

I VisionPeople Consulting er det konsulenterne, der beskriver og aftaler med kunderne, hvad der skal udvikles. Som udvikler sørger du for at designe løsning og teknisk arkitektur i samarbejde med konsulenten samt at udvikle løsningen – gerne ved brug af VisionPeople eksisterende integrationsprodukter i nyeste teknologier.

Vi har brug for udviklere, som opfylder flere af følgende kriterier:

  • Du har god erfaring med udvikling i Business Central (eller har dyb erfaring med NAV) 
  • Du har analytisk sans – og kan også kommunikere med kunder og kolleger
  • Du kan arbejde med alle slags kunder, store som små, danske og udenlandske
  • Du hele tiden er på forkant med nye muligheder indenfor dit speciale
  • Du er Certificeret Developer på NAV eller Business Central – eller indstillet på at blive det!

Vi tilbyder:

  • At du indgår i kundeteams, bestående af landets bedste konsulenter inden for hvert deres område, hvor du som udvikler altid kan få den bedste sparring
  • Et job, hvor du bliver en vigtig deltager i vores enestående udviklings- og integrationsprojekter
  • Udviklingsmuligheder og du får god erfaring med Business Central, Extensions og integrationer
  • En virksomhed, hvor du er synlig, og der sættes pris på dine præstationer
  • Et job, hvor du også er en vigtig del af virksomhedens fortsatte succes
  • 4 dages arbejdsuge til fuld løn! – så der er bedre balance mellem privat- og arbejdslivet.

Vi er:

  • En spændende, innovativ virksomhed med succes inden for løsningssalg i Danmark og udlandet
  • Microsoft Partner med kompetencer inden for Business Central, .NET-udvikling, websites og webshops integreret til Business Central – og som Cloud Solution Provider benytter vi Azure som Cloud-platform 
  • En virksomhed, der leverer samlede virksomhedsløsninger med udgangspunkt i Business Central og vores eksisterende Apps
  • En velrenommeret virksomhed med medarbejdere, der har årelang erfaring og en positiv profilering i markedet
  • En gruppe af friske kolleger, der har det godt med at være de bedste og mest professionelle – hver gang!

    Henning Therkelsen

    Henning Therkelsen

    Partner

    Telefon: +45  28 97 69 22
    E-mail: henning@timework.dk

    Visionpeople logo

    Om VisionPeople

    VisionPeople Consulting er førende inden for udvikling og implementering af Business Central med integrationer til webshops, mobile løsninger, tidsregistreringsløsninger, Office 365, Apps og andre Microsoft-produkter – og gerne i form af en Cloudløsning.

    Vi er en 20-årig, velrenommeret virksomhed med medarbejdere, der har årelang erfaring og en positiv profilering i markedet.

    Ledelsen er en synlig og aktiv del af dagligdagen, og vi lægger vægt på en åben, direkte og god kommunikation. Vejen til realisering af nye forretningsideer og produkter er derfor meget kort. Din personlige kompetenceudvikling og nysgerrighed omkring nye teknologier er en selvfølge.

    Læs mere om VisionPeople på deres website her