Technical tester til Deloittes afdeling for Systems Engineering

Har du erfaring med de tekniske aspekter af softwaretest, og kan du lide at arbejde på store og komplekse opgaver i det private og det offentlige? Så er du den, vi leder efter.

Du bliver en integreret del af System Engineerings voksende fællesskab af specialister. Fællesskabet inkluderer både testspecialister, softwareudviklere, arkitekter, agile eksperter og projektledere og testmanagers.

Du bliver en del af en virksomhed, der løbende tilbyder spændende og meningsfulde projekter, og du får således dagligt mulighed for at udfordre din faglighed og udvikle dig gennem arbejdet.

Spændende opgaver venter forude
Som Technical Tester får du rig mulighed for at bruge din viden og ekspertise indenfor testautomatisering og kvalitetssikring til at levere løsninger af høj kvalitet til vores kunder. I din nye rolle vil du have spændende arbejdsopgaver, herunder:

  • Være med til at designe og etablere testautomatiserings framework
  • Udvikle testscripts
  • Udføre ikke-funktionelle tests som performance-, load- og sikkerhedstests
  • Bidrage til valg og implementering af testværktøjer
  • Give vejledning i brug og vedligeholdelse af automatiseret test
  • Rådgive om indsatsområder for teknisk- og automatiseret test

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af teknologier
Vi arbejder med mange forskellige teknologier og værktøjer hos vores kunder. Du behøver ikke have erfaring med dem alle, men du skal være åben overfor at lære nyt. Vi arbejder eksempelvis med

  • Java, .NET, Javascript og Python
  • Jenkins, Azure DevOps og GitLab
  • Selenium
  • Postman, SoapUI og Ready API
  • Tricentis Tosca

Du har følgende færdigheder og erfaring
Vi forestiller os, at du har et teknisk mindset, og at du brænder for kvalitet. Du kan lide at arbejde i teams, og trives med udfordringer i forskellige miljøer. Vi forestiller os, du har disse kompetencer:

  • Erfaring med at etablere testautomatiserings framework
  • Solid erfaring med scripting/udvikling af testautomatisering
  • Analytisk sans og fokus på kvalitet og detaljer
  • Gode kommunikationsevner mundtligt og skriftligt – kan formidle tekniske detaljer til forretningen
  • Gerne erfaring med konsulentrollen – enten eksternt eller internt
  • Du er dygtig til engelsk både i skrift og tale. Hvis du ikke taler flydende dansk, er det et krav, at du som minimum har bestået Prøve i Dansk 3 (PD3)
  • Du har retten til at både bo og arbejde i Danmark

Din udvikling

I Deloitte lægger vi stor vægt på din udvikling. Derfor har vi med vores faglige udviklingsplaner løbende fokus på at hjælpe vores medarbejdere på alle niveauer i deres karriere med at identificere og bruge deres styrker til at levere det bedste. Vi mener, at der altid er plads til læring og udvikling. Dette gælder for alle, lige fra studentermedhjælpere til ledende medarbejdere. Udover den praktiske erfaring fra arbejdet i en dynamisk branche tilbyder Deloitte mange muligheder, der har til formål at skærpe dine kompetencer. Vi tilbyder alt fra mindre læringsoplevelser på jobbet til formelle udviklingsprogrammer på Deloitte University samt en række andre muligheder, der gør, at Deloittes medarbejdere fortsætter med at vokse gennem hele deres karriere. 

 

Henning Therkelsen

Henning Therkelsen

Partner

Telefon: +45  28 97 69 22
E-mail: henning@timework.dk

Deloitte Logo

Fordele

I Deloitte ved vi, at fantastiske mennesker er lig med en fantastisk organisation. Vi værdsætter vores medarbejdere meget og tilbyder derfor alle vores medarbejdere en bred vifte af fordele. 

Kulturen i Deloitte

Vores positive og støttende kultur støtter vores medarbejdere i at gøre deres bedste hver dag. Vi fejrer enkeltpersoner ved at anerkende deres unikke egenskaber og tilbyder fleksibilitet til at træffe daglige valg, der skaber sunde, fokuserede, selvsikre og opmærksomme medarbejdere. Vi tilbyder trivselsprogrammer og er løbende på udkig efter nye måder at opretholde en kultur, hvori vores medarbejdere udmærker sig positivt og lever et sundt og lykkeligt liv. 

En forskel, der betyder noget

Deloitte styres af et helt centralt formål: at gøre en forskel, der betyder noget. Dette formål definerer, hvem vi er, og efterleves i vores relationer med såvel vores kunder som vores medarbejdere og samfundet. Vi tror på, at erhvervslivet har et ansvar for at inspirere og transformere. Vi fokuserer på uddannelse, udvikling og lederskab i kampen for at opnå en positiv social indvirkning i vores samfund.

Læs mere om Deloitte her