Stærk SAS udvikler til etablering af Data Warehouse

Vil du være med til at etablere et Data Warehouse til Topdanmark's nye forsikringssystem?

Vil du være med fra starten i vores helt nye projekt, hvor vi etablerer Data Warehouse til vores nye forsikringssystem?
Vil du være en del af en datadrevet virksomhed, hvor vi strategisk har valgt SAS som platform?
Vil du arbejde med de nyeste teknologier inden for SAS-udvikling? 

l Topdanmark står vi overfor at skulle implementere et nyt forsikringssystem (Guidewire), og i den forbindelse skal vi etablere et helt nyt Data Warehouse baseret på SAS-teknologi og -platform. SAS-platformen er i konstant udvikling, både hvad angår volumen og kompleksitet. Tilknyttet projektet har vi en implementeringspartner, som vi arbejder tæt sammen med. 

For at kunne gennemføre denne udvikling og efterfølgende drive og optimere platformen ønsker vi os en ny dygtig kollega.

 

Hvad får du?

Du får 16 dygtige og hjælpsomme kollegaer i vores Data Warehouse-afdeling, som er skarpe og kompetente sparringspartnere på SAS DI Studio platformen samt ETL og SAS Base.

Vi stræber hele tiden efter at arbejde med de nyeste versioner af SAS, og du får lov til at holde dig ajour med disse værktøjer og gøre dig gældende i dagligdagen. Vi har et stort community af SAS-udviklere i IT og forretningen med gode muligheder for videndeling og sparring. SAS er den primære platform for Topdanmarks arbejde med data. Vi investerer i SAS-platformen og er fx i gang med at implementere SAS Viya. 

Om projektet

I selve projektet bliver I et team på 3, som skal arbejde agilt/scrum med et set-up med både PO og Scrum Master. Systemet skal fremtidssikres, og du får lov til at være med fra starten, hvilket betyder at du får flere berøringsflader i et spændende hus. 

Du får her muligheden for at præge udviklingen af vores Data Warehouse til vores nye forsikringssystem og arbejde med et nyt motiveret og fokuseret team. 

Vi er en flad organisation, hvilket betyder stort råderum og kort fra ide til handling. Vi har en uformel omgangstone og god humor. 

Vi arbejder med en tillidsbaseret ledelsesstil og investerer meget gerne i din fortsatte faglige og personlige udvikling.  

Om opgaverne

  • Du vil være med til at beslutte, hvordan vores standard datamodel (SAS Detail Data Store for Insurance) skal implementeres.
  • Du skal udvikle ETL-jobs, der danner vores nye forsikrings Data Warehouse ud fra data fra vore nye forsikringssystem, Guidewire.
  • Du skal hjælpe med at sikre, at udviklingen af det nye Data Warehouse er afstemt i forhold til de eksisterende Data Warehouse løsninger.

Du tilbyder

  • flere års erfaring på SAS-platformen, herunder ETL-arbejde med SAS Data Integration Studio 
  • nogen erfaring med SAS Base 
  • erfaring med datakilder fra mainframe 
  • nogen erfaring med agil udvikling i teams 
  • analytisk og struktureret tilgang til opgaverne 
  • åben og imødekommende natur 
  • interesse i forretningens anvendelse af de løsninger, du laver 
  • godt uddannelsesniveau som f.eks. bachelor eller kandidat 
  • gode kommunikationsevner på dansk – og gerne engelsk 

Lidt mere

Topdanmark har stærkt fokus på digitalisering og på at anvende fremtidens teknologi. Vi har indrettet vores organisation efter de agile principper med selvstyrende teams og et ledelsessystem, der understøtter dem.

 

 

 

Mette Møller Simonsen

Mette Møller Simonsen

Partner

Telefon: +45 24 86 46 46
E-mail: mette@timework.dk

Om Topdanmark

En arbejdsplads med trivsel
Topdanmark har ca. 2.450 medarbejdere fordelt over hele landet, og det er vigtigt for os at være en attraktiv arbejdsplads med et fagligt stimulerende miljø og sund trivsel. Vi arbejder hele tiden på at styrke arbejdsglæden for vores medarbejdere og har bl.a. sund kantineordning, gratis frugt, kunst-, vin- og foredragsforeninger, mulighed for fleksible arbejdstider, sundhedsordning og sportsklubber. 

Vi måler jævnligt på trivslen blandt alle medarbejdere. Resultaterne er gode og vidner om, at vores medarbejdere er glade for deres arbejdsliv. 

Læs mere om Topdanmark på deres website her