Senior .Net/C# udvikler til stor digital løsning

Vil du være med til at lave løsninger, som skaber betydelig værdi for mennesker og samfund. Vil du være med til at gøre en forskel?

Hos Visma arbejder vi hver dag for at ny teknologi skaber betydelig værdi for mennesker og samfund. Vil du være med til at gøre en forskel?

Visma Consulting i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Litauen og Holland yder et betydeligt bidrag til digitaliseringen af hele Norden. Vi kombinerer de højeste faglige standarder med tårnhøj værdi til vores kunder. Vores dedikerede medarbejdere arbejder hver dag for at udnytte teknologiske muligheder, der ændrer folks liv og samfundet til det bedre.

Hvad får du hos os?

Vi har en flad struktur, hvor der er højt til loftet; en kultur, vi er stolte af, med masser af plads til drømme, ambitioner og gode ideer og med en imødekommende og uformel omgangstone. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi nyder hinandens selskab til både faglige og sociale arrangementer.

Vi arbejder professionelt og lægger stor vægt på vores faglighed samt på at dygtiggøre os. Vi har plads til faglig fordybelse og fokus på den enkelte medarbejders engagement og motivation. 

Vi brænder for at lave løsninger på et højt fagligt niveau, og kan lide at arbejde sammen med kollegaer, der har samme høje niveau og forventninger. Vi er et af Danmarks største konsulenthuse med projekter, som gør en forskel i Danmark.

Vi er et større og innovativt team, som arbejder efter agile principper, og vi har et stærkt kollegialt samarbejde. Vores kunde er ofte hos os, så vi har den daglige sparring og adgang til information, men vi har også selv forretningsudviklere, som vi kan dele og få viden af.

Vi lægger også stor vægt på udvikling og uddannelse, hvilket gør at vi bliver dygtigere og bedre til at skabe løsninger, der holder.

Vi sidder på kontoret i Lyngby, men flytter i 2021 til Carlsberg byen, hvor vi hele Visma organisationen samles i et hus.

Vores teknologier og platform: 

  • Microsoft .NET, C# og Visual Studio
  • Angular
  • TypeScript
  • MVC, Razor, Responsive design, Javascript, Jquery, LESS, HTML5, CSS,
  • MSSQL server og Entity Framework
  • WCF/Webservices, WSDL, XSD
  • XML
  • GIT, JIRA 

Det er ikke et ”must” at du er lige god til alle vores teknologier, men vi ser gerne at du har noget viden om dem, eller har erfaring fra lignende. Men du er dygtigere end gennemsnittet til .Net, C#, Angular mv.

Arbejdsområder og ansvar

Du kommer til at arbejde med varierede opgaver i et yderst vigtigt og centralt digitalt projekt, som har indflydelse for mange borgere i Danmark. Det skaber synlig værdi og giver mening for vores samfund, fra ministerielt niveau og helt ud til den enkelte borger. 

Du vil arbejde med alt fra analyse, design, arkitekturinput, nyudvikling, vedligehold, test, Continuous Integration til Atlassian´s Jira/Confluence produkter.

Du tager selvstændigt ansvar for opgaver, og ser det som en naturlig del af dit virke at bidrage med de stærkeste løsninger og designs, som har fokus på holdbarhed og som er økonomisk ansvarlige. Du vil også skulle arbejde i et kompetent team, som indgår i en endnu større projektorganisation. Altså et skaleret agilt setup efter SAFe principper.   

    Hvem er du?

    Du ser dig selv som en erfaren senior full-stack .Net/C# udvikler med højt fagligt niveau og med nogen erfaring fra agil udvikling. Du kan lide at arbejde med komplekse løsninger og bringe din faglighed i spil i din interaktion med andre dygtige kollegaer. 

    Du trives med at arbejde meget tæt sammen med kunder og andre leverandører i et stort og vigtigt projekt, hvor du spiller en synlig rolle. Du fortrækker at dele viden og blive klogere hele tiden. 

    Du er god til at kommunikere, er vant til kundekontakt og har en professionel attitude. Du er også selvstændig og resultatorienteret samt tager ansvar for opgaverne, indtil de er i mål, og så er du ikke mindst analytisk stærk og besidder et højt abstraktionsniveau, hvilket gør dig i stand til at overskue komplekse løsninger. 

    Du kan tale og skrive flydende dansk.

     

    Mette Møller Simonsen

    Mette Møller Simonsen

    Partner

    Telefon: +45 24 86 46 46
    E-mail: mette@timework.dk

     

    Om Visma

    I Visma Consulting arbejder vi året rundt med at digitalisere Danmark. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger. Vi leverer standard- og kundetilpassede løsninger, software-as-a-service og konsulentbistand. Sammen med vores kunder skaber vi øget produktivitet og vækst i Danmark til gavn for os alle. Visma Consulting har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Litauen og beskæftiger 1000 medarbejdere, heraf cirka 150 i Danmark (Kgs Lyngby). Vi er en del af Visma-koncernen, der beskæftiger mere end 8.500 medarbejdere fordelt over hele Norden.

    Visma leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper. Vi har mere end 900.000 kunder og er en af Europas førende leverandører inden for økonomisystemer, detail-it og udvikling af større it-løsninger.

    Læs mere om Visma på deres website her