Senior IdM-konsulent

Vil du være med til at styrke ATP’s Identity Management i samarbejde med et team af dygtige kollegaer?

Vil du være med til at styrke ATP’s Identity Management i samarbejde med et team af dygtige kollegaer?

Samtidig bliver du en del af den mest attraktive IT-arbejdsplads i finanssektoren*

Hvem er vi?

I ATP sætter vi maksimal fokus på informationssikkerhed, og derfor arbejder vi med sikkerhed i en selvstændig funktion (IT Security). Det er os, der har ansvaret for ATP’s Identity Management og driver og bidrager til sikkerhedsaktiviteter i IT samt sætter retning for udvikling og implementering af tekniske sikkerhedsløsninger. 
 

Vi tilbyder  

Vi lover, at du ikke kommer til at kede dig! Du får en vigtig placering i organisationen med berøringsflader på teknisk og forretningsmæssigt niveau og store muligheder for at præge dit daglige arbejde. Vi tilbyder et uformelt, sjovt og professionelt miljø med dygtige og kvalitetsbevidste kollegaer. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner og lyst og evne til videndeling og læring. 

Du får en dygtig chef med høje ambitioner og engagement i din udvikling og dagligdag. Vi har højt til loftet, frihed under ansvar og optimale betingelser for at lykkes.
 

Ansvarsområde

Som vores nye Senior IDM-konsulent får du ansvaret for at videreudvikle vores arbejde med central rettighedhedsstyring. Både med hensyn til den forretningsmæssige udnyttelse og rent teknisk i forhold til at analysere potentialet i nye løsninger og teknologier. 

Du kommer til at arbejde med de centrale processer for rettighedsstyring og governance i forhold til de digitale identiteters livscyklus i ATP. Vi arbejder med IBM Tivoli Identity Manager som IDM-løsning.

 

Primære arbejdsopgaver: 

  • Videreudvikle ATP’s arbejde med Identity Management og Active Directory (AD)
  • Videreudvikle ATP’s Cloud fundament via Azure AD, Privileged Identity Management (PIM), Conditional Access mv.
  • Løbende implementering af sikkerhedspolitikker samt indgå i løbende sikkerhedsaktiviteter for at minimere sikkerhedsrisiko og højne det generelle sikkerhedsniveau
  • Understøttelse af nye projekter i forbindelse med rolle- og rettighedsstyrring og sikkerhedsarkitektur
  • Bidrage med teknisk dokumentation og procesdokumentation, guides mv.
  • Bidrage til sektionens indre liv, fx ved at spotte og implementere automatiseringspotentiale.
     

Hvem er du?

Du er både stærk på teknik og processer, og har et skarpt blik for, hvor vigtig IT-sikkerhed er i en stor organisation. Du formår at se domænet med brugernes øjne, så vi har fokus på at lave enkle og effektive løsninger, som understøtter anvendelsen i en travl hverdag. Du har blik for, hvor det giver mening at automatisere, og hvor den manuelle løsning er den bedste.

Du har et solidt teknisk kendskab til Identity Access Management indenfor Enterprise IT-infrastruktur samt de sikkerhedskomponenter, der indgår.

Du har erfaring med at udvikle sikkerhedsløsninger baseret på Active Directory, Cloudløsninger, Access Management og også gerne udvikling i PowerShell.

Som person er du grundig, kvalitetsbevidst og analytisk. Du er en holdspiller, der er med til at tage ansvar for at sektionen lykkes sammen.

 

 

    Henning Therkelsen

    Henning Therkelsen

    Partner

    Telefon: +45  28 97 69 22 E-mail: henning@timework.dk

    Om ATP

    ATP er Danmarks største pensions-, investerings- og administrationsforretning. Vi løser opgaver for

    arbejdsmarkedets parter, staten og kommunerne. 

    ATP forvalter en formue på ca. 759 mia. kr. og vi har ca. 5 mio. danskere på kundelisten. Vi

    udbetaler årligt mere end ca. 240 mia. kr. i velfærdsydelser, og vi bliver målt på effektivitet,

    konkurrencedygtige priser og enkle og gode kundeoplevelser.

    Fordelt på lokationer over hele landet er ATP igennem de seneste ca. fem år vokset fra at have 1.000

    medarbejdere til i dag at beskæftige mere end 3.000 medarbejdere.

    Heraf en række specialister og ledere, som kan identificere sig med ATP’s fire værdier:

    Vi tager ansvar – Vi tænker nyt – Vi gør det enkelt – Vi lykkes sammen. 

    * ATP er i analysen ’Version2 IT Company Rank’ fra november 2019 blevet målt som den mest attraktive IT-arbejdsplads i finanssektoren.

    Læs mere om ATP på deres website her