.Net udvikler til nyt team

Vil du være med til at tage ansvar for udviklingen af Købstædernes Forsikrings Core forsikringssystem?

Vil du være med til at tage ansvar for udviklingen af Købstædernes Forsikrings Core forsikringssystem?

Købstædernes Forsikring har i 2019 in-sourcet udviklingen af vores Core forsikringssystem. I den forbindelse har vi etableret vores eget full-stack udvikler team som er i vækst. Til det nyetablerede team, får du som udvikler mulighed for at arbejde sammen med et dygtigt udviklingsteam, som tager ansvar for udviklingsmetoder og bidrager til ny teknologi.

Her er jobbet til dig som:

  • vil være med på holdet i et dynamisk team efter en veloverstået in-sourcing
  • vil være med til at fremtidssikre udviklingen af vores Core forsikringssystem
  • vil være en del af et nyt team som sammen sikrer videreudvikling, kvalitet og god performance i udviklingsopgaver

Vi tror du har flere års erfaring fra et full stack udviklermiljø, gerne fra et Enterprisesystem. Du ved derfor, at det er vigtigt at arbejde struktureret og metodisk med definerede processer samt tage ansvar.

Hvem er vi?

Vi er et udviklerteam på pt. 10 dygtige og ambitiøse udviklere. Vi er 6 back-end og 4 front-end udviklere. Vi er klar til at udvide back-end teamet med en dygtig udvikler mere.  

Vores platform er Microsoft-baseret i et .Net framework og udvikles i .Net, C# og WinForms. Her hos os får du lov til at være med til at sætte rammen og drive udviklingen fremad fra starten af. Samtidig skal vores Core-system omskrives og opdateres til nyeste teknologi.

Hvem er du?

  • Du har 5+ års programmeringserfaring
  • Du har erfaring med: C# WPF, .Net core, .Net Framework, API’er og MS SQL
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med C++, RabbitMq og GIT
  • Måske har du kendskab til Jira Software / Confluence / Zephyr Test tool
  • Du kan arbejde med flere interessenter og arbejder godt med definerede processer
  • Du arbejder godt i team og kan løfte opgaver selvstændigt
  • Du er struktureret og metodisk samt tager ansvar
  • Du er god til at planlægge din tid og bevare overblikket i pressede situationer
  • Du behersker dansk både mundtligt og skriftligt.

Hvad bliver dine arbejdsopgaver?

  • Medvirke til udvikling og vedligehold af Core forsikringssystem
  • Sikre korrekt estimering, udviklingskvalitet og performance på Core forsikringssystem
  • Sikre overholdelse af standarder og udviklingsmetode
  • Sikre høj kvalitet i releases
  • Håndtere og løse Incidents jf. aftalte SLA’er
  • Sikre code review og kodedokumentation.  

Vores platform:

Vores Core forsikringssystem er bygget på Microsoft-teknologi, og vi udvikler i C#, WinForms, .Net core/.Net Framework, Web API’er og SQL Server. Vi er i gang med at omlægge dele af systemet til Microservices.    

Herudover benytter vi forskellige værktøjer som:

  • Umbraco
  • TeamCity
  • Octopus
  • RabbitMq
  • Git (BitBucket)
  • Jira
  • Confluence
  • Zephyr test-tool
  • Powershell

    Om at arbejde hos Købstædernes Forsikring

    Købstædernes Forsikrings IT og digitale afdelinger består af IT konsulenter, IT Service Management procesarkitekt, forretningsudviklere og en række udviklere. Vi leverer et Core forsikringssystem, en API-baseret forsikringsberegner, partnerløsninger, selvbetjeningsløsninger og en selvbetjenings-app til både vores erhvervs- og privatkunder. Vi arbejder hårdt, og vi er ambitiøse, mens vi har det sjovt. Det får vi ved at have fælles ambitioner og at samarbejde om at udvikle løsninger til vores kunder med fokus på værdiskabelse. Vi lægger vægt på et uformelt og effektivt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, hvor du helt naturligt får stor mulighed for at præge både udviklingen og afdelingen. Vi arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af virksomheden for effektivt at konstruere og stille nye produkter til rådighed, som lever op til vores kunders behov og den løbende efterspørgsel.

    I Købstædernes Forsikring tror vi på, at dygtige og engagerede medarbejdere skaber god forretning – og derfor støtter vi den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling.

    Med andre ord, en spændende og værdiskabende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er kort vej fra tanke til handling.

    Mette Møller Simonsen

    Mette Møller Simonsen

    Partner

    Telefon: +45 24 86 46 46
    E-mail: mette@timework.dk

    Om Købstædernes Forsikring

    Købstædernes Forsikring er et ambitiøst kundeejet forsikringsselskab i vækst. Vi har en tydelig kundeorienteret vækststrategi og nærvær, engagement og handlekraft som vores kerneværdier. Vi er i alt ca. 200 engagerede kolleger, som har en effektiv og struktureret tilgang til vores forretning, hvilket er en væsentlig forudsætning for realisering af vores vækstambitioner.

    Læs mere om Købstædernes Forsikring på deres website her.