IT systemspecialist / konsulent

Vil du udnytte din viden om IT- og forretningsprocesser?

Vil du bruge din viden om IT og forretningsprocesser?
Vil du hjælpe med opbygning og idriftsættelse af systemløsninger?
Vi søger en skarp kollega til vores forretningssystem-team i Danmark. Kom og vær med på holdet.

 

Hvad tilbyder vi?

I Intrum’s Business System Management team bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige løsninger til vores interne og eksterne kunder. 

Du bliver en del af et team på i alt 8 kollegaer. Teamets ansvar ligger i brugen og fremtidssikringen af vores kernesystemer. Det vil sige opsætning, fejlanalyse, data integration(filer) og monitorering heraf.  Du vil, sammen med teamet og vores softwareafdeling, deltage aktivt i at fremtidssikre og videreudvikle vores eksisterende forretningssystem. 

Teamet håndterer både interne og eksterne brugere. Mange opgaver og projekter går på tværs af flere afdelinger og interessenter, så du får mulighed for at arbejde tæt på forretningen.  

Du får en spændende og udfordrende stilling i et højt fagligt miljø med god sparring og plads til at gøre en forskel.

Vi har en værdibaseret kultur, hvor omgangstonen er uformel, ledelsesstilen er tillidsfuld, og hvor faglig og personlig udvikling sættes højt. Vi bor i store dejlige lyse lokaler i Valby, tæt på offentlig transport og med gode parkeringsforhold. 

Dertil kommer: 

  • en god løn – fastsat efter kvalifikationer
  • pensionsordning, inkl. sundhedsforsikring
  • en sund kantine/frugtordning
  • fælles morgenmad
  • en aktiv personaleforening, der afholder mange sociale arrangementer.

Hvad skal du lave? 

Du skal være med til at fremtidssikre vores løsninger og processer, derfor kommer du til at få en central rolle, som en del af teamet, i at videreudvikle vores nuværende løsninger, herunder automatisere processer og arbejdsgange. 

Du kommer til at bidrage med at identificere forretningsbehov og evaluere forskellige forslag, inden løsningen præsenteres til forretningen. Det betyder, at du kommer til at indsamle og validere data samt bidrage til kravsspecifikationer, testoplæg og proces. Dokumentation i den forbindelse er også en vigtig arbejdsopgave.

Vi arbejder hele tiden med optimering. Det betyder, at du kommer til at arbejde med rådgivning, system konfigurering og advisering omkring brugen af systemet. 


Dine kvalifikationer:

Din baggrund kan være inden for IT eller som systemkonsulent med flere års erfaring i at arbejde mellem IT og forretningen. 

  • Du er analytisk og struktureret  
  • Du har sans for detaljer og kan evaluere data samt arbejde med workflows
  • Du stiller afklarende spørgsmål og kommer hele vejen rundt om løsningen
  • Du er generelt nysgerrig, kommunikerende og opsøgende omkring gode løsninger
  • Du er erfaren i MS Office-produkterne på superbrugerniveau
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau. 

Vores systemer er primært egenudviklede, men der vil være behov for at du har kendskab til vores øvrige værktøjer, såsom

  • SQL, XML, JSON, Jira, Confluence

Det er ikke et krav at være ekspert på alle, men evt. lignende værktøjer og systemer.

 

Mette Møller Simonsen

Mette Møller Simonsen

Partner

Telefon: +45 24 86 46 46
E-mail: mette@timework.dk

Om intrum

Intrum er Danmarks og Europas førende udbyder af finansielle løsninger inden for kreditstyring og er en del af en svenskejet koncern med over 8.000 medarbejdere. Vores mission er at være katalysator for en sund økonomi. Vi opererer i 23 lande i Europa og har et agentnetværk, der dækker 180 lande i hele verden. I Danmark har Intrum kontorer i Valby samt i Vejle.  Vi servicerer mange af Danmarks største virksomheder, specielt indenfor bank/finans, forsikring, tele, medie og transport. Virksomheden beskæftiger mere end 230 medarbejdere i Danmark og samarbejder med nogle af Danmarks største virksomheder. Vi vokser hurtigt, bl.a. via opkøb, og har gennemgået mange forandringer de seneste år, og det vil vi blive ved med at gøre fremover. Vi er således i en rivende udvikling, og det er nu du får indflydelse på vores fremtidige platform.

Læs mere om Intrum på deres website her