IT-supporter med forretningsforståelse

Er du uddannet IT-supporter, og vil du have et arbejde, der udfordrer dine evner som både supporter og giver dig en bred indsigt i et spændende digitalt miljø? Så er her en mulighed for dig.

Velkommen til DBK – vi leverer alle Danmarks bøger

Hos Fonden DBK løser vi hele den danske forlagsbranches logistikudfordringer. Vi sørger for, at danskerne har noget at læse. I alt er vi 100 kolleger, hvoraf 70 af os har vores daglige gang på DBK’s lagre i Køge og Haslev.

Som vores nye IT-supporter får du 30 kolleger på vores hovedkontor i Køge, hvor du bliver en del af vores erfarne IT-afdeling med 7 dygtige kolleger.

Bliv vores IT-detektiv

Vi er en logistik- og distributionsvirksomhed, og vores IT-systemer er rygraden i vores infrastruktur. Som IT-supporter spiller du en central rolle i, at alle vores systemer er tilgængelige og lever op til vores brugeres forventninger – såsom vores interne ERP-system og vores eksterne bogportalen.dk.

Oplever en kunde eller en kollega f.eks. en fejl med fakturering, pakkesporing eller returbehandling, så er det din opgave at grave dig ned i flowet og koden og identificere problemet, som du videresender til vores udviklere, og følger op på bliver løst.

Har en kunde et ønske til en ny funktionalitet, er det dig der koordinerer opgaven med vores interne og eksterne systemspecialister og følger opgaven til dørs.

Du får naturligvis en grundig oplæring i vores systemer og i vores forretningsprocesser.

Gå en spændende og digital tid i møde

Din primære opgave bliver i supporten, og du kommer ind i IT-afdelingen på et spændende tidspunkt, hvor flere af vores løsninger bliver leveret som Software as a Service. Vi står overfor at udskifte vores egenudviklede ERP med Dynamics 365FO og bruge Azure som vores fremtidige integrationsplatform. Du får mulighed for at blive involveret i begge projekter.

Supporter med data- og programmeringsforståelse

  • Du har en grundlæggende forståelse for data, scripting og programmering og er formentlig uddannet IT-supporter eller lignende.
  • Du har et godt kendskab til databaser og SQL.
  • Du er frisk og energisk, så du kommer ud over stepperne og løser dine opgaver selvstændigt.
  • Du er serviceminded og har en solid forretningsforståelse
  • Du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt

Som en del af IT-afdelingen kommer du til at indgå i vagtordningen.

     

     

       

      Henning Therkelsen

      Henning Therkelsen

      Partner

      Telefon: +45  28 97 69 22 E-mail: henning@timework.dk

      Om DBK

      DBK er en moderne effektiv 3. parts logistikvirksomhed med over 125 års erfaring

      DBK har to moderne logistikcentre. Det ene centralt placeret i Skandinavisk Transport Center i Køge, det andet er beliggende i Haslev. DBK beskæftiger ca. 100 engagerede medarbejdere, med et betydeligt sæsonudsving.

      DBK servicerer over 1.000 danske forlag, og deres salg repræsenterer mere end 90 % af den kommercielle omsætning af bøger i Danmark. DBK leverer dagligt til alle danske boghandlere og forhandlere samt flere tusinde institutioner og virksomheder i Danmark og udlandet. DBK leverer også dag-til-dag basis til private i Danmark og i udlandet på vegne af et antal store og små internetbutikker.

      Læs mere om DBK på deres website her