IT Security Specialist - PaaS

Santander Consumer Bank er en del af Europas største finanskoncern og er i gang med en rivende udvikling på det danske marked. Vi tilbyder en stilling i et spændende og udfordrende miljø med gode og dygtige kolleger. Der er tale om et job, der giver dig god mulighed for faglig og personlig udvikling i en dynamisk virksomhed.

Jobbet

Som IT Security Specialist bliver du en del af vores Platform Operation Team. PaaS teamet leverer Integration Services og ALM Services til vores nordiske udviklingshold. Du får ansvaret for at integrere solide og sikre processer for vores platforme. Du har ansvaret for at alle platforme overholder vores sikkerhedspolitikker og compliance-krav. Du arbejder direkte med at forbedre vores kvalitet ved at ændre eller tilføje værktøjer, processer og organisationskultur samt at inkludere sikkerhedsaspekter tidligt i platformenes livscyklus.

Du får mulighed for at arbejde i et stærkt team med agilt mindset og højt flow, der leverer højprofilerede platforme med stor indflydelse på organisationens succes. Du vil dagligt arbejde sammen med udviklere, arkitekter, DevOps engineers, forretningen samt vores nordiske IT Operations og Cyber Security teams.

Mindre rejseaktivitet må forventes (ca. 1-3 gange pr. kvartal) for at mødes med holdet, deltage i workshops, udføre demoer og træning osv.

Dine kvalifikationer

Faglige:

  • Du har en uddannelse og erfaring der kombinerer den tekniske, sikkerhedsmæssige og forretningsmæssige forståelse
  • Du har minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle og gerne erfaring med sikkerhed og compliance i hybrid og cloud løsninger (f.eks. GDPR, PSD2, SOX, EBA, Basel)
  • Du har evnen til at forstå detaljerede tekniske procedurer, sikkerhedsprincipper, software arkitektur, værktøjer og processer, herunder sikkerhedsrisiko og forskellige typer sikkerhedstests
  • Du har praktisk erfaring med DevSecOps og Site Reliability Engineering praksisser

Personlige:

  • Du er en ansvarlig og fleksibel person, der elsker at arbejde og lykkedes som et team
  • Du får tingene gjort og leverer altid løsninger af høj kvalitet
  • Du kommer let til ny viden og kan godt lide at løse problemer
  • Du er arbejdsom og i stand til at løse komplekse opgaver 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende job, i en stor og voksende finansvirksomhed, med ordnede arbejdsforhold, hvor din indsats har stor betydning for virksomhedens resultat. Ydermere tilbydes du pensionsordning, sundhedssikring og et godt introduktionsforløb.

 

Mette Møller Simonsen

Mette Møller Simonsen

CEO

Telefon: +45 24 86 46 46
E-mail: mette@timework.dk

Om Santander Consumer Bank

Santander Consumer Bank i Danmark er en del af spanske Banco Santander, som blev grundlagt i 1857. Banco Santander er den største bank i Euro-zonen og blandt de største banker i verden med mere end 190.000 ansatte på globalt plan, 14.000 filialer og er repræsentereret i mere end 40 lande verden over.

I 2016 havde Banco Santander en markedsværdi på 66 mia. Euro og en indtjening efter skat på 6,6 mia. Euro. Et af de væsentligste forretningsområder i Banco Santander er Santander Consumer Finance, som Santander Consumer Bank Danmark er en del af. I Danmark er der godt 250 medarbejdere som bor på Stamholmen i Hvidovre.

Læs mere om Santander her