Implementeringskonsulent til NAV/Business Central

Vil du være med til at implementere et helt nyt ERP-system?

Vil du være med til at tage ansvar og arbejde med andre dygtige, motiverede kollegaer?

Vil du arbejde agilt i et team, der har indflydelse og faglig stolthed?

Betyder det noget for dig at arbejde et sted hvor klima og bæredygtighed er helt centralt? 

Hvem er vi?

Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation, der varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for de danske landmænd og fødevarevirksomheder. Men vi arbejder tillige på internationalt niveau ift. eksport, miljø og bæredygtighed.

Vi er sat i verden for at sætte en større dagsorden, og skabe nye forretningsmuligheder inden for klima og bæredygtighed, til gavn for vores miljø og mennesker.

Kort sagt, sætter vi hos Landbrug & Fødevarer et aftryk for hvad verden skal leve af i fremtiden – det vedkommer os alle og vores efterkommere. 

Vi er ca. 1.050 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere i Landbrug & Fødevarer, som alle bidrager aktivt. 

For at kunne understøtte vores udvikling i forretningen, står vi overfor et meget stort migrerings- og implementeringsprojekt af hele vores ERP-platform.

Derfor søger vi endnu en dygtig, motiveret og erfaren Implementeringskonsulent, som kan være med i vores fagligt ambitiøse team omkring vores ERP-Platform. 

Opgaven og Teamet

Vi er en IT-afdeling på ca. 170 medarbejdere. Vi har etableret et tværfagligt team til at understøtte vores nye satsning på et ERP-system, hvor vi skal migrere ikke mindre end 80 regnskaber fra 4 forskellige løsninger i dag, til et samlet system baseret på Business Central. Det er et helt centralt projekt, som har indvirkning på tværs af hele vores organisation. Derudover supporterer vi løbende forretningen og indgår i efterfølgende projekter som udspringer af vores nye løsning. 

Teamet består af 1 faglig projektleder, 3 implementeringskonsulenter, 2 fra finans/økonomi samt eksterne konsulenter/underleverandør. 

Hvad får du?

  • Du vil være med helt fra starten i ERP-projektet
  • Du kommer til at arbejde med den nyeste NAV teknologi – Business Central
  • Du får indflydelse og tager ansvar i teamet
  • Du supporterer løbende økonomiafdelingen med din ERP-viden
  • Du kan følge og bidrage til løsningen fra den spæde start, se- og supportere den, samt indgå i nye opfølgningsprojekter bagefter
  • Du får topmotiverede, faglige og ansvarlige kollegaer som går mod fælles mål
  • En arbejdsplads hvor der er god stemning og mange muligheder for indflydelse
  • Du får løbende efteruddannelse, og deltagelse i brugergrupper og konferencer
  • Gode ansættelsesvilkår og godt arbejdsklima 

Hvem er du?

  • Du har en relevant baggrund og uddannelse inden for økonomi- og eller IT.
  • Du har erfaring som implementeringskonsulent
  • Du har erfaring med ERP produkter meget gerne Dynamics NAV- og eller Business Central
  • Du har måske erfaring med Lessor, Palette, Acubiz eller tilsvarende produkter/teknologier
  • Du har måske udvikler erfaring, men det er ikke et krav
  • Du er voksen og selvstændig og trives med teamarbejde
  • Du har en god energi, viljen til at gøre en forskel, tage ansvar og er aktiv
Mette Møller Simonsen

Mette Møller Simonsen

Partner

Telefon: +45 24 86 46 46
E-mail: mette@timework.dk

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landmænd, fødevarevirksomheder og agroindustrien.

Dermed repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste erhverv, som med viden, kvalitet og dygtighed skaber arbejdspladser og store værdier til Danmark.

Den danske fødevareklynge står for omkring en fjerdedel – 24 pct. – af den samlede danske vareeksport – en eksport der har en værdi på 162 mia. kroner.

Samlet set skaber  fødevareklyngen beskæftigelse til 189.000. En væsentlig del af disse arbejdsplader ligger i yderområderne.

Fødevareklyngens varer er førende på verdensplan. Uanset om der er tale om fødevarer, agroindustrielle produkter eller pels, er de af højeste kvalitet. Det giver os en styrkeposition, men også en forpligtelse som er formuleret i vores vision Vækst i Balance.

Vækst i Balance betyder, at vi med innovation, bedre ressource-udnyttelse og godt landmandskab kan øge vores produktion, uden at det sker på bekostning af natur, omgivelser og vores naboer i det danske landskab.

Fremtiden byder på nye muligheder, hvor vi som erhverv kan kombinere effektivitet, recirkulering og miljøteknologi og dermed opnå en mere bæredygtig intensiv fødevareproduktion. Det er allerede i dag en af vores styrkepositioner.

Læs mere om Landbrug og Fødevarer her.