Agile QA Architect

Har du evnen til at se, hvor teknisk test kan understøtte built-in quality på tværs af BEC's løsningsområder?

Har du evnen til at se, hvor teknisk test kan understøtte built-in quality på tværs af BEC’s løsningsområder? Er du stærk på tekniske testværktøjer og forstår du at formidle din viden til både tekniske og ikke-tekniske kollegaer? Så er stillingen hos BEC, som Agile QA Architect med fokus på teknisk test og kvalitetssikring, måske noget for dig.

 

Du skal være med til at sikre høj kvalitet i IT til pengeinstitutterne 

Du skal arbejde i et team, som er en del af BEC’s Lean-Agile Center of Excellence, der koordinerer og udvikler det agile setup i BEC. LACE servicerer, hjælper og støtter de 11 agile release trains (ART’er) og de i alt 75 agile udviklingsteams med implementering af nye agile koncepter samt fokus på, at BEC leverer endnu flere stærke løsninger til pengeinstitutterne. Blandt LACE’s konkrete opgaver er at facilitere communities of practices samt understøtte teknikere og testere i BEC’s udviklingsorganisation med koncepter og metoder inden for SAFe og built-in quality. Vi ønsker fokus på at sikre test i hele continuous delivery pipeline og brugen af agile metoder til yderligere sikring af kvaliteten i de IT-løsninger, vi leverer til pengeinstitutterne.
 

Du skal bl.a. arbejde med at: 

  • deltage i udarbejdelse af oplæg, vurdering og anbefaling til valg af test og kvalitetssikringsværktøjer
  • have tæt dialog med teammedlemmer, som udviklere, testere m.fl.
  • implementere nye værktøjer – herunder undervise i brugen af værktøjerne og følge op på anvendelsen
  • rådgive om indsatsområder for teknisk- og automatiseret test og kvalitetssikring
  • agere som SME og give vejledning i brug og vedligeholdelse af automatiseret test
  • rådgive om optimering og standardisering af ikke-funktionelle tests som performance-, load- og sikkerhedstests
  • holde dig opdateret på udviklingen indenfor aftalte test- og kvalitetssikringsområder
  • bidrage til beslutningsgrundlaget for opdatering af test- og test management værktøjer
  • have fokus på og optimere værktøjsunderstøttelsen til testkvadranten.

Hvem er du?  

Du er en stærk teknisk tester eller udvikler, som samtidig interesserer dig for processer og helheder i forbindelse med kvalitetssikring i et stort, komplekst systemmiljø. Du kan stadig komme med konkrete ideer til et script og udvikle det, men du har ikke længere behov for hands on i det daglige. Du har erfaring med etablering af set up for teknisk test, kvalitetssikring og automatisering i store miljøer. Du er god til at kommunikere og skaber dine resultater gennem samarbejde med dine kollegaer. Du trives med at arbejde i et agilt miljø, hvor forandring er et vilkår. 
 

Vi forventer, at du: 

  • har erfaring med konceptudvikling af teknisk test, kvalitetssikring og automatisering og kan undervise og være sparringspartner for udviklere, testere og test managers
  • har erfaring med teknisk test og scripting
  • har bredt kendskab til testeksekveringsværktøjer
  • har erfaring med White Box teknikker
  • har erfaring med ikke funktionelle tests som performance og loadtest
  • har arbejdet i et agilt set up – gerne med SAFe
  • har solidt kendskab til full stack udvikling og vedligehold af software
  • kan agere på koncept- og operationelt niveau

En særlig arbejdsplads 

LACE har 16 medarbejdere, og i dit team er dine kolleger uddannede inden for SAFe og test/QA. Derudover er teamet sammensat af specialister med forskellige faglige baggrunde, og de fleste er oprindeligt uddannet i finanssektoren. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi, som medarbejdere, har mulighed for at netværke med hinanden uden for de vante rammer.   

Henning Therkelsen

Henning Therkelsen

Partner

Telefon: +45  28 97 69 22 E-mail: henning@timework.dk

Om BEC

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform. Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Læs om BEC på deres website her