BEC søger Teknisk specialist til applikationsdrift og automatisering

Vil du være med til at drifte og forvalte Danmarks vigtigste betalingsinfrastruktur?

BEC er ansvarlig for drift og forvaltning af Nationalbankens kritiske applikationer (Perago, Calypso, Swift). Vi brænder for det, vi laver, og forstår vigtigheden af at skulle håndtere Danmarks vigtigste realtids betalingsinfrastruktur samt systemet til håndtering af pengepolitiske instrumenter.  

Betalingsinfrastrukturen har stor betydning for afvikling af alle betalinger i danske kroner, da det populært sagt er bankernes netbank i Nationalbanken. Der er tale om et ambitiøst og teknologisk komplekst system, som naturligvis har meget høje krav til sikkerhed, robusthed og stabilitet. 

Vi har brug for de bedste!

Vi har høje forventninger, og du kommer til at bidrage til automatisering og kontinuerlig optimering af tekniske løsninger og processer. I dette job sætter du dine stærke faglige og personlige kompetencer i spil på et system, der har en helt central betydning for det danske samfund.  

Det betyder at du får mulighed for at: 

  • Bidrage til at supportere, vedligeholde og videreudvikle leveranceplatformen
  • Sørge for automatisering og procesforbedringer ud fra en DevOps filosofi
  • Forstå og kontinuerligt sikre den høje sikkerhed og tilgængelighed for Servicen

  • Indgå i lifecycle management af infrastrukturplatformen via outsourcingaftale med JN Data

  • Præge retningen, styrke kvaliteten og sikre korrekt dokumentation

  • Forstå og forklare sammenhængen mellem tekniske problemstillinger og kundens forretningsmæssige behov

  • Automatisere build & deploy af serverbaserede applikationer

  • Optimere automatiseret test

  • Sikre applikationsdrift og forvaltning, som understøtter kundens krav og behov

  • Indgå i daglig hands-on arbejde i forbindelse med håndtering af incidents, changes/releases, service requests mv. 

Du kan motiveres af at levere stabil support, driftsoptimering, fremtidssikring og forvaltning af en ’state of the art’ platform.

Du har derfor solid erfaring med stabil drift af forretningskritiske applikationer, herunder kendskab til configuration management som fx SVN, Git, Gerrit og Jenkins. 

Vores platform består af bl.a.:

Linux, Oracle, IBM WebSphere MQ, IBM WebSphere Message Broker/IIB, Jboss, Jenkins, Opswise, Tomcat på Linux, diverse sikkerheds- og systemmanagement discipliner og tools. 

Har du blik for sikkerhed, kvalitet og kommunikation?

Vi forestiller os, at du har en relevant faglig baggrund som ingeniør eller at du har en IT-baggrund. 

Du er måske ITIL-certificeret, men har helt sikkert praktisk erfaring med ITIL-procesapparatet og IT Service Management discipliner.  

Du forstår kundens høje krav til kvalitet, sikkerhed og kontrolprocedurer, og du motiveres af at levere robuste tekniske løsninger, der understøtter behovet for effektiv fremtidssikret drift og forvaltning. Det er naturligt for dig at navigere professionelt med både kunden, leverandører og kolleger. Du har viljen og lysten til at tilegne dig kompetencer indenfor de områder, hvor dit kendskab er lille.  

Du trives med, og forstår vigtigheden af, at følge fastlagte processer, procedurer og arbejdsgange, og du kan håndtere og prioritere opgaver, når det går stærkt. 

Du er en stærk kommunikator og kan formidle komplicerede tekniske problemstillinger til alle niveauer af en organisation på både dansk og engelsk. 

En særlig arbejdsplads 

Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, at vi respekterer og hjælper hinanden og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi, som medarbejdere, har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer. 

Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation hvor omgangstonen er uformel, og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger.

Mette Møller Simonsen

Mette Møller Simonsen

Partner

Telefon: +45 24 86 46 46
E-mail: mette@timework.dk

Om BEC

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra Mobil- og Netbank over til en komplet Capital Markets-platform.

Vi er 700 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Læs om BEC på deres website her