IT-arktiekt til Open Banking og integrationer

Vil du være med til at sætte retningen for BEC’s fremtidige decentrale leveranceplatform, herunder integrationer og løsninger, der understøtter udviklingsområdet i BEC? Drives du af ambitiøse mål, og vil du være med til at påvirke standarden for arkitekturen?

Synes du arkitektur og udviklingsopgaver til Open Banking, nyt API, PaaS herunder overgangen til Micro services lyder spændende, så har BEC et godt tilbud til dig. Til at styrke vores Application Framework Distributed Platform-team søger vi en kompetent IT-arkitekt, som både har lyst til at udvikle, og i høj grad at præge, retningen for Open Banking og integrationer. Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder med udviklingsteams for at sikre, at deres dagligdag er optimal. Desuden underviser vi udviklere og hjælper med nyudvikling og vedligeholdelse af BEC’s leveranceplatform.

I udviklingsarbejdet anvender vi en bred række af teknologier og produkter bl.a.: Java, Spring Boot, Elastic stack, OpenShift, PaaS, REST API, Apache, Camel og IBM API Connect.

Et udviklingsmiljø baseret på agile principper og metoder
Som IT-arkitekt får du et udfordrende job, hvor du har overblik over de tekniske løsninger i BEC’s decentrale applikationsarkitektur. Samtidig har du ansvaret for arkitekturdesign med fokus på fremtidssikrede løsninger. Du deltager aktivt i alle udviklingsaspekter – lige fra design, udvikling, integrationstests – herunder optimering af automatiserede test – til standardisering og automatisering generelt. Du har det tekniske overblik og kan definere de fremtidige roadmaps, der understøtter organisationens identificerede behov. Du fungere som professionel rådgiver og bidrager til at sætte retningen for arkitektur- og teknologivalg.

 

BEC har implementeret SAFe i hele organisationen, og du bliver en del af et velfungerende agilt team. Du får i høj grad mulighed for at præge og gøre en forskel for fremtidens Open Banking og digitale løsninger.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  •               Arkitektur- og udvikling af platformen og tilhørende tooling
  •        Formulere rammer, guidelines, roadmap
  •        Løsninger der understøtter Open Banking og overgang til PaaS
  •        Digitale løsninger herunder automatisering og integrationer
  •              Uddannelse af udvikling
  •              Oplæg til og på Workshop
  •        Dokumentation 

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor IT fx datalogi, IT-ingeniør, datamatiker eller lignende. Du har derudover minimum tre års erfaring med integrationsudvikling, hvor du har været med til at udvikle komplekse IT-løsninger. Du har en stærk forståelse for arkitektur, sans for samarbejde og gode formidlingsevner. Du har gode kommunikationsevner på både dansk og på engelsk.

Du er en udpræget team-player, som holder af konstruktiv dialog og deling af viden i et kompetent agilt miljø, og du bruger din dybe faglighed i samspillet med dine samarbejdspartnere. Du omsætter hurtigt ideer til handling med respekt for dine kollegaer, og når du får en opgave, har du en analytisk, struktureret og professionel tilgang til dit arbejde. Dine evner til at omstille dig, og tilegne dig ny viden er høj, du interesserer dig for en bred vifte af produkter og teknologier og tænker altid innovativt, løsningsorienteret og ikke mindst fremtidssikret ved nyudvikling.

Du er god til at lytte og er pragmatisk i dit daglige arbejde, hvor du har fokus på at lykkes som et team.

En særlig arbejdsplads
Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation, som sætter barren højt, og hvor du får lov til at have indflydelse. Omgangstonen er uformel, med en høj grad af ærlighed og en veletableret feedback kultur. Du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger, vi lægger stor vægt på videndeling og læring, samt at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi som medarbejdere har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer.

Mette Møller Simonsen

Mette Møller Simonsen

Partner

Telefon: +45 24 86 46 46
E-mail: mette@timework.dk

Om BEC

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra Mobil- og Netbank over til en komplet Capital Markets-platform.

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Læs om BEC på deres website her